Men trods stor succes mangler klubben noget.
- De mangler erfaring. De har ramt de gode præstationer på det rigtige tidspunkt, men de mangler erfaring for at kunne vinde Champions League. At vide, at man kan vinde, er en vigtig erfaring at have i Europa, siger manager i den spanske storklub Atlético Madrid, Luis Miguel López.
Den spanske klub kan blive AGK's modstander i CL-kvartfinalen, hvis danskerne som ventet kvalificerer sig lørdag aften mod svenske IK Sävehof.
I AGK er man klar over udfordringen ved at være en ung klub, og man forsøger at kompensere for den manglende erfaring ved målrettet at gå efter en bestemt type spillere - og holde på dem.
- Vi har prøvet at samle et hold af store personligheder og selvfølgelig af rigtig gode spillere, som har været med til at sælge varen og til at bygge det op, siger direktør Søren Colding og bliver suppleret af klubbens træner.
- Spillerne skal tage kultur med sig til klubben. Derfor er det utroligt vigtigt, at de spillere, vi hiver til klubben, er de rigtige spillere. Det er et vigtigt arbejde, og det kræver research at finde de rigtige spillere.
- De nuværende spillere har kultur. De har prøvet at vinde og ved, hvad der kræves, siger Magnus Andersson og henviser til de erfarne stjerner Joachim Boldsen, Kasper Hvidt og Olafur Stefansson.
Det kræver dog noget at holde på spillerne, når man har fået dem i folden, men det ser AGK-direktøren ikke som det store problem.
- Vi skaber nogle rammer, der gør, at spillerne er glade og tilfredse i dagligdagen. Derudover handler det om at skabe et hold, der er lige så godt som Kiels hold. De gode spillere vil gerne være en del af et rigtigt stærkt hold.
- Så i fremtiden handler det for os om at lave et hold, der er mindst lige så stærkt som det nuværende, siger Søren Colding.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker