Konkurrent: FCK spiller langsomt og har ikke nogen plan
Mestrene fra FC København har fået en elendig start på Superligaen med nederlag i holdets to første kampe.
AaB's anfører Thomas Augustinussen var med til at slå københavnerne med 2-1 i premieren, og han havde svært ved at genkende det hold, der i sidste sæson på suveræn vis vandt DM-guldet.
- Spillerne virker ikke til at være i topform endnu. Måske har de valgt at træne anderledes, fordi de skal spille Champions League senere på efteråret.
- Jeg ved det af gode grunde ikke, men det var tydeligt, at de i hvert fald ikke var i topform mod os. Normalt bliver man mast af dem i de sidste minutter, men det skete jo overhovedet ikke, siger Augustinussen til Jyllands-Posten.
AaB-profilen mener, at FCK har fejlet på en lang række parametre i de to første superligarunder.
- FCK'erne kan ikke finde ud af, hvordan de vil spille. De har ikke nogen plan. Det er meget tydeligt.
- De vinder ikke duellerne og spiller meget langsommere, end FCK plejer at gøre. De har stadig de bedste spillere, men de fungerer ikke som en enhed for tiden, og så kan et velfungerende hold med middelmådige spillere være bedre, siger Augustinussen.
FCK indtager Superligaens sidsteplads forud for søndagens opgør i Parken mod sidste sæsons bronzevindere fra Randers FC. Kampens spilles klokken 17.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie