Konkurrenterne giver op: Red Bull er suveræne
De første Formel 1-træninger i Ungarn har fredag vist, at Red Bull-bilerne med Sebastian Vettel og Mark Webber er suveræne på Hungaroring.
Mercedes-duoen med den tidligere britiske verdensmester Lewis Hamilton og tyskeren Nico Rosberg har i hvert fald nærmest givet op. Banen er nemlig både svær og ekstremt varm, og særligt varmen gør en stor forskel.
- Red Bull så meget, meget gode ud i dag. Jeg tror ikke, at vi har deres fart. Red Bull virker meget hurtige, og der er også andre hold, som er hurtigere end os, siger Nico Rosberg, som havde syvendebedste tid fredag - en plads efter holdkammeraten Lewis Hamilton.
Grandprixet i Budapest ventes at blive meget varmt og faktisk det varmeste grand prix-løb i sæsonen. Og tilsyneladende klarer Red Bull-bilerne og deres dæk sig bedst i varmen.
- Jeg fik at vide, at på de samme omgange - på nogle af de lange stræk - var Mark Webber otte tiendedele hurtigere end mig. Det er interessant, siger Lewis Hamilton.
Sebastian Vettel fører grand prix-serien og havde de bedste træningstider fredag - lige foran holdkammeraten Mark Webber.
Ungarns grand prix køres søndag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde