Konkurstruet håndboldklub stiller op i nedrykningsspil
HC Midtjylland og anfører Jacob Østergaard stiller op til kamp onsdag i den første kamp i nedrykningsspillet, hvor Sønderjyske venter. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Økonomisk trængte HC Midtjylland taler med en sjællandsk investor og spiller første kamp i nedrykningsspillet.
HC Midtjylland kæmper videre for at afværge en truende konkurs og vil på onsdag gå på banen mod Sønderjyske i første spillerunde i håndboldligaens nedrykningsspil.
Klubbens formand og ejer, Thomas Hintze, vil dog ikke love, at midtjyderne spiller nedrykningsspillet til ende.
- Så længe der er håb og muligheder, så forfølger vi dem. Hvis der ikke er noget, så stopper det.
- Om vi spiller nedrykningsspillet til ende - det kan jeg ikke sige, fortæller Thomas Hintze.
Formanden holder sine muligheder åbne i dialogen med mulige investorer, og i disse dage undersøges en mulig fusion med en klub fra Sjælland.
- Vi taler med nogle fra Sjælland, som synes, at det kunne være fint at lave en konstruktion ligesom KIF Kolding København - bare med Midtsjælland og Midtjylland.
- Nu undersøger vi, om det er muligt, eller om det er for besværligt, siger Hintze.
I det kommende nedrykningsspil skal HC Midtjylland kæmpe mod Sønderjyske, Skanderborg, Ribe-Esbjerg og Mors-Thy om at undgå sidstepladsen.
Holdet på sidstepladsen skal senere møde nummer to eller tre fra 1. division i en direkte duel om en plads i landets bedste række i næste sæson.
Hvis HC Midtjylland trækker sig, så er spændingen væk.
Uanset hvad der sker, så er HC Midtjyllands klubejer nogenlunde sikker på, at holdet taber sine kampe.
- Vi er sikre på, at vi ikke får nogen point. Der skal ske mirakler, hvis vi slår et af holdene, vurderer Thomas Hintze.
HC Midtjylland-truppen er de seneste måneder blevet kraftigt svækket. På grund af økonomiske problemer har flere spillere fået lov til at forlade klubben, der har tabt de seneste 11 ligakampe.
Onsdagens opgør mod Sønderjyske spilles klokken 18.30.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker