En måneds juleferie sluttede onsdag for Brøndby-spillerne og træner Kent Nielsen, da de tørnede ud til årets første træning på kunststofbanen bag Brøndby Stadion.
Efter den meget skuffende afslutning på 2009 med fire nederlag i træk i SAS Ligaen er den realistiske målsætning nu at hente en bronzemedalje og sikre adgang til europæisk fodbold i næste sæson.
- Vi skal have fat i kontinuiteten, og vi skal tro på, at vi kan skabe de resultater, som vi har sat os som mål. Vi er meget bevidste om, at der er 15 kampe tilbage, og dér skal vi have rigtig, rigtig mange point, siger Kent Nielsen.
Brøndby ligger nummer fem i SAS Ligaen før forårets kampe, og mens OB og FC København ser ud til at være stukket af i toppen, er Kent Nielsens mandskab seks point efter Esbjerg, der ligger nummer tre.
Træneren har fokus på at forbedre Brøndbys defensiv, som i efteråret lukkede 32 mål ind i 18 ligakampe. Derudover har Kent Nielsen brugt julepausen på at genfinde sit humør efter de fire nederlag på stribe.
- Jeg er kommet i bedre humør. Man er hårdt belastet, både som træner og spiller i en sådan situation. Fodbold fylder rigtig meget, også når man vinder, men endnu mere når man taber, siger Kent Nielsen.
Træneren må foreløbig undvære sin førstemålmand, Stephan Andersen, som er blevet opereret i sin skadede skulder. Landsholdsreserven er et usikkert kort til forårspremieren i marts mod Sønderjyske.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker