Med et spring på 138 meter i disciplinen skihop på stor bakke, sikrede schweiziske Simon Ammann sig lørdag aften dansk tid sin anden guldmedalje ved vinter-OL i Vancouver.
Samtidig blev Ammann den første skihopper i historien, der har vundet fire individuelle olympiske guldmedaljer.
Sølvet tog polske Adam Malysz sig af, mens østrigske Gregor Schlierenzauer vandt bronze.
Simon Ammann var på forhånd udråbt til storfavorit, og den østrigske delegation var inden konkurrencen tæt på at indgive protest mod schweizeren. Østrigerne mente simpelthen, at Simon Ammann måtte have snydt med bindingerne på skiene.
Kort inden starten på skihopkonkurrencen droppede østrigerne dog formelt at indgive en klage over Ammann og hans ski, da det internationale skiforbund (FIS) undersøgte bindingerne og erklærede dem fuldt ud lovlige.
I den schweiziske lejr kritiserer man østrigerne for at ville fjerne fokus fra de dårlige østrigske præstationer ved at rejse tvivl om Simon Ammanns bindinger. Østrig har fire af verdens fem bedste skihoppere, men har ved dette vinter-OL kun opnået to bronzemedaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub