Kontroversiel usbeker er ny præsident for amatørbokseforbund
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har truet med at udelukke amatørboksning fra OL i Tokyo i 2020. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Gafur Rakhimov, der er mistænkt for organiseret kriminalitet, er blevet valgt som ny præsident for Aiba.
Det Internationale Amatørbokseforbund (Aiba) har fået en ny, kontroversiel præsident.
Det står klart, efter at usbekiske Gafur Rakhimov ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag er blevet valgt som ny mand i spidsen for amatørforbundet.
67-årige Rakhimov er af de amerikanske myndigheder mistænkt for at stå bag organiseret kriminalitet, og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har tidligere truet med at udelukke amatørboksning fra OL i Tokyo i 2020, hvis usbekeren blev valgt.
Rakhimov, der før lørdagens valg fungerede som midlertidig præsident for Aiba, har tidligere afvist beskyldningerne mod ham. Ikke desto mindre valgte IOC i oktober at indefryse alle kommende betalinger til amatørforbundet.
Usbekeren blev også bedt om at blive væk, da der for nylig blev afholdt ungdoms-OL i argentinske Buenos Aires.
Ved lørdagens valg, der foregik i den russiske hovedstad, Moskva, fik Gafur Rakhimov ifølge AFP 86 ud af 134 stemmer. Han blev valgt foran den tidligere bokser Serik Konakbayev, der kommer fra Kasakhstan.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned