Kontroversielle Kyrgios nægtede at spille videre
Nick Kyrgios endte igen i en kontroversiel episode, men endte med at vinde sin kamp i Melbourne. Foto: Andrew Brownbill/Ritzau Scanpix
Andrew Brownbill/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios blev straffet for at bruge for meget tid mellem boldene og blev rasende på kampens dommer.
Den australske tennisspiller Nick Kyrgios tiltrak sig igen negativ opmærksomhed, da han onsdag morgen dansk tid var i aktion i Murray River Open-turneringen, der fungerer som opvarmning til Australian Open, der begynder på mandag.
I slutningen af andet sæt i opgøret mod landsmanden Harry Bourchier blev Kyrgios straffet af kampens stoledommer for at bruge for lang tid på at sætte en ny bold i gang, og det fik Kyrgios op i det røde felt.
Kyrgios nægtede i første omgang at spille videre, og siden forlangte han, at turneringens supervisor kom til banen for at garantere, at han ikke ville modtage en bødestraf for optrinnet. Ellers ville han ikke fortsætte kampen.
Supervisor Cedric Mourier kom til banen, og til ham omtalte Kyrgios kampens dommer som en "smart ass", der bare burde sørge for, at kampen skulle glide uden problemer.
Kyrgios endte med at spille videre, og han sikrede sig sejren med cifrene 6-2, 7-6.
På grund af coronapandemien var det Kyrgios' første turnering siden februar sidste år.
Han er gang på gang blevet straffet for sin opførsel på banen og betragtes af mange som sportens enfant terrible.
Sammen med resten af verdenseliten skal Nick Kyrgios fra 8. til 21. februar spille Australian Open.
25-årige Kyrgios jagter stadig sin første grand slam-semifinale.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde