Sydkoreanerne var allerede begyndt at juble og havde fundet flagene frem efter at være skøjtet over stregen som hurtigste nation i kvindernes stafetkonkurrence i shorttrack over 3000 meter.
Men de glædede sig for tidligt, for efter en grundig gennemgang af løbsvideoen besluttede dommerkomiteen, at Kim Min-Jung havde generet en modstander så meget i forbindelse med et skifte, at Sydkorea skulle diskvalificeres.
På den måde skiftede guldet pludselig ejermænd og tilfaldt for første gang nogensinde Kina. Dermed blev Sydkoreas imponerende sejrsrække på fire guld i rap siden 1994 brudt.
Samtidig oplevede sydkoreanerne, hvordan netop kineserne må have haft det, da de ved de seneste vinterlege i Torino i 2006 oplevede at få guldmedaljerne revet ud af hænderne på nøjagtigt samme vis.
Sølvmedaljerne gik til Canada, mens USA tog bronze.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker