Korruption: Fifas Qatar-rapport er afleveret
Fifas egen rapport om Qatars kontroversielle VM-værtskab er blevet afleveret og fylder 350 sider.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) meddelte fredag, at den meget ventede rapport, der skal kortlægge søgeprocessen om VM-værtskabet i 2018 og 2022, er afleveret.
Rapporten er på 350 sider, og 75 personer er blevet interviewet i forbindelse med den, oplyser Fifa. Det er uvist, hvad der står i rapporten.
Det er amerikaneren Michael Garcia, der står i spidsen for undersøgelsen, som er blevet sat i værk efter massive beskyldninger om korruption og urent trav, da Qatar blev tildelt værtskabet for VM i 2022. Også tildelingen af VM i 2018 til Rusland bliver gransket.
Lige før sommerens VM-slutrunde i Brasilien skrev den engelske avis Sunday Times, at Qatar brugte bestikkelse i jagten på VM-værtskabet.
Tidligere Fifa-medlem Mohamed Bin Hammam skulle ifølge avisen have betalt millioner af dollar for stemmer på Qatars vegne.
Det bliver lederen af Fifas etiske komité, tyskeren Hans-Joachim Eckert, der skal tage stilling til det videre forløb. Det er også den etiske komité, der bestemmer, om rapporten eller dele af den offentliggøres.
Højt placerede Fifa-medlemmer har tidligere slået til lyd for en omafstemning, hvis korruptionsanklagerne viser sig at være sande.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned