Korruptionsdømt tidligere atletikpræsident er død
Lamine Diack blev 88 år. Foto: Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Martin Bureau/Ritzau Scanpix
Lamine Diack, der var præsident for Det Internationale Atletikforbund fra 1999 til 2015, blev 88 år.
Den tidligere præsident for Det Internationale Atletikforbund Lamine Diack er død i en alder af 88 år.
Det oplyser hans søn til nyhedsbureauet Reuters.
Senegalesiske Diack sad som præsident for verdensforbundet fra 1999 til 2015. Han var desuden medlem af Den Internationale Olympiske Komité.
Diack var i gang med at afsone en dom for korruption, som han blev idømt i efteråret 2020.
Han blev straffet med fire års fængsel - hvoraf de to år blev gjort betingede - for korruption i en russisk dopingskandale. I samme forbindelse blev han idømt en bøde på 500.000 euro (3,7 millioner kroner).
Diack var blandt andet anklaget for at have modtaget millioner af kroner for at dække over positive dopingtest fra russiske atletikudøvere.
Han blev i 2015 afløst som præsident for det internationale forbund af Sebastian Coe, efter at han tre gange var blevet genvalgt til posten.
Diack var selv en dygtig længdespringer i den sidste del af 1950'erne, da han var indehaver af den fransk/vestafrikanske rekord fra 1957 til 1960.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet