Kort før deadline: Afgørende nyt på trapperne om Vejle
Ifølge Vejle Amts Folkeblad er der snart afgørende nyt om konkurstruede Vejle Boldklubs fremtid.
Ved midnat udløber fristen for at finde en løsning på Vejle Boldklubs akutte økonomiske problemer.
Men allerede tirsdag klokken 10 skulle der være nyt om fremtidsudsigterne for traditionsklubben fra Nordicbet Ligaen.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad vil klubben her til formiddag afsløre resultatet af de seneste dages arbejde med at rekonstruere økonomien.
Det er dog uvist, om det er godt eller skidt nyt for den femfoldige danmarksmester.
Klubbens bestyrelse meddelte forrige mandag, at man på grund af en skrantende økonomi kunne blive nødt til at indgive konkursbegæring med udgangen af september.
Der var på det tidspunkt ikke tilstrækkeligt med midler i kassebeholdningen til at betale den skyldige løn og moms.
Det satte dog et større redningsarbejde i gang, og mandag vurderede klubbens direktør, at der var gode muligheder for at redde Allan Simonsens gamle klub fra konkurs og dermed tvangsnedrykning til Jyllandsserien.
- Jeg vil vurdere, at der er 60 procents chance for redning. Det siger jeg selvfølgelig, fordi der er gang i nogle ting.
- Dermed ikke sagt, at vi er nærheden af at være i mål, men der er gang i noget, sagde Per Olesen til Ritzau mandag.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker