Kort om fodbold
Forwarden Claudio Pizzaro fra Peru har forlænget sin aftale med Bayern München, så den løber til og med næste sæson. Det oplyser klubben selv tirsdag. Claudio Pizzaro blev i den forgangne sæson primært brugt som indskifter, og i den rolle scorede han 10 mål i 17 kampe. - Claudio beviste igen i denne sæson, hvor farlig han er foran mål, og hvor vigtig han er for holdet, siger direktør Karl-Heinz Rummenigge. Pizzaro Han er i øvrigt den udlænding, som har scoret flest mål i Bundesligaen - 176 mål i 376 kampe. Bortset fra to sæsoner i Chelsea har Pizzaro spillet for Werder Bremen og Bayern München i Bundesligaen siden 1999. /ritzau/
---- ---- ---- ----
Midtbanespilleren Niko Kranjcar er den tredje spiller, som trækker sig fra Kroatiens VM-hold med en skade. Kranjcar blev skadet, da han i lørdags var med til at sikre Queens Park Rangers oprykning til Premier League med en playoff-sejr over Derby på Wembley. Beslutningen blev taget efter undersøgelser på holdets træningslejr i Østrig. 29-årige Niko Kranjcar følger nu efter Dnipro-forsvareren Ivan Strinic og midtbanespilleren Ivo Ilicevic fra Hamburg i deres VM-afbud. - Jeg er ekstremt ked af det på Nikos vegne. Han er en af de mest erfarne spillere på vores hold. Jeg kunne virkelig godt bruge Niko med hans erfaring og gode form, men vi må videre, siger landstræner Niko Kovac ifølge nyhedsbureauet Reuters. Kroatien spiller åbningskamp mod Brasilien, og møder siden Mexico og Cameroun i den indledende gruppe. /ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker