Kortfattet Højbjerg: Vi tager den fra spids i Parken
Pierre-Emile Højbjerg svarede kun på et enkelt spørgsmål til journalisterne i mixed zone efter kampen.
Pierre-Emile Højbjerg kom ind fra bænken og var lørdag aften med til at vende et skuffende 0-2-resultat til et mere brugbart 1-2-nederlag ude mod Sverige.
Efter 54 minutter og ved stillingen 0-2 kom Højbjerg på banen i stedet for Thomas Kahlenberg, som havde spillet en svag kamp og begået et straffespark.
Danmark tog derefter initiativet, og Højbjerg forsøgte at tage styringen på midtbanen, og det lykkedes.
Nicolai Jørgensens mål til 1-2 kom efter 80 minutter og kan få afgørende betydning, mener Højbjerg.
- Det var et meget vigtigt mål. Det var bedre end et 0-2-resultat, og så tager vi den fra spids i Parken, siger Højbjerg.
Derefter vendte Schalke 04-spilleren ryggen til, tog sin taske og smuttede ud af den såkaldte mixed zone, hvor journalister stiller spørgsmål til fodboldspillerne efter kampen.
Lørdagens kamp var den første af to playoffkampe om at komme til EM-slutrunden i Frankrig næste sommer. Der er returkamp i Parken i København tirsdag aften klokken 20.45.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker