Først måtte fansene ikke komme med til udekampene, men nu må de godt alligevel.
FC København besluttede efter sidste uges Europa League-opgør i Hannover at udelukke alle sine fans fra at rejse med til udekampe.
Alligevel har man genåbnet salget af billetter til weekendens superligakamp i Odense mod OB.
Det sker efter et møde mellem klubben og fanklubberne FCK Fan Club og Nedre B mandag aften.
- For at der kunne blive åbnet for adgang, var det nødvendigt, at alle på mødet kunne tilslutte sig ønsket om, at FC Københavns hjemme- og udebanekampe afvikles uden vold, hærværk og trusler.
- Dette var alle enige om, hvorfor det blev aftalt, at der tirsdag morgen sættes billetter til salg til kampen i Odense, skriver FCK på sin hjemmeside.
Her står der også, at klubben er villig til at se på yderligere lempelser, hvis kampen i Odense afvikles i god ro og orden.
Når FC København i første omgang meldte hårdt ud efter torsdagens kamp, var det, fordi medrejsende FCK-fans lavede så megen ballade, at klubben forventer at modtage en klækkelig bøde af det europæiske fodboldforbund, Uefa.
FCK har tidligere måttet betale to bøder på hver 75.000 kroner på grund af uroligheder ved udekampene mod Lokomotiv Plzen og Standard Liege tidligere på sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned