Kræftramt badmintonstjerne træner igen: Drømmer om OL
Lee Chong Wei viste sig første gang offentligt efter sin kræftdiagnose, da han torsdag holdt pressemøde i Kuala Lumpur. Foto: Lai Seng Sin/Reuters
Lai Seng Sin/Reuters
Lee Chong Wei har genoptaget træning efter to måneders intensiv behandling for næsekræft.
Den malaysiske badmintonstjerne Lee Chong Wei vil fortsætte karrieren, selv om han i sommer fik konstateret kræft i næsen.
Lee Chong Wei fortæller på et pressemøde i Kuala Lumpur, at behandlingen har haft effekt, og at sygdommen er på tilbagetog.
Den 36-årige malaysier har i mere end to måneder været i intensiv behandling i Taiwan, men har nu genoptaget fitnesstræningen og håber at være tilbage i december.
Lee Chong Wei har ikke været i kamp siden juli, hvor han tabte i semifinalen ved Indonesia Open.
I september udsendte Malaysias Badmintonforbund en pressemeddelelse med oplysning om, at han var blevet diagnosticeret med et tidligt stadie af næsekræft.
Da Lee Chong Wei onsdag indkaldte til pressemøde, blev der i Malaysia spekuleret i, at han ville stoppe karrieren, men det er altså ikke tilfældet.
- Jeg vil tilbage på banen. Som det ser ud nu, trækker jeg mig ikke tilbage, siger Lee Chong Wei ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tværtimod drømmer veteranen fortsat om at vinde OL-guld efter at have tabt tre olympiske finaler i træk.
- Det er min drøm. Men helbredet er det vigtigste. Jeg gør bare mit bedste, for jeg elsker mit land ... og jeg elsker badminton, siger Lee Chong Wei.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned