Kræftramt OL-guldvinder tror på olympisk deltagelse
Svømmeren Nathan Adrian har vundet otte olympiske medaljer. (Arkivfoto) Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix
OL-guldvinderen Nathan Adrian har fået konstateret testikelkræft, men svømmeren tror på OL i 2020.
Amerikaneren Nathan Adrian har vundet fem gange guld, en gang sølv og to gange bronze ved OL.
Han har været med ved samtlige sommerlege, siden han fik olympisk debut i 2008, men vejen til OL i Tokyo næste år er pludselig blevet en del længere.
Svømmeren har fået konstateret testikelkræft og er påbegyndt behandlingen. Alligevel tror han på, at han kan stille til start i Japans hovedstad næste år.
- Som når man svømmer 100 meter fri, kan livet pludselig udvikle sig hurtigt. Man kan ikke altid vide, hvad eller hvem der jagter dig, skriver Nathan Adrian på Twitter.
- På den lyse side blev det opdaget tidligt. Jeg er allerede begyndt at få behandling, og processen er god.
- Jeg vil være tilbage i vandet inden for få uger med blikket stift rettet mod Tokyo, lyder det.
Nathan Adrian oplyser desuden, at han skal opereres i næste uge.
Svømmeren har i alt vundet otte olympiske medaljer.
Derudover kan han bryste sig af 13 medaljer ved langbane-VM og tre ved kortbane-VM.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker