På grund af massive regnmængder bliver afgørelsen på Ryder Cup for første gang nogensinde udskudt til mandag.
Det meddeler arrangørerne ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Golfdysten mellem Europa og USA begyndte i fredags, og allerede her fik man en fornemmelse af, at vejret over The Celtic Manor Resort i walisiske Newport kunne komme til at volde problemer.
Søndag morgen skulle spillet have været sat i gang klokken 8.45, men det lykkedes ikke på grund af ny heftig regn.
Nu er meldingerne, at man kommer i gang klokken 14.30 søndag eftermiddag.
Her er det planen, at man skal færdiggøre de to foursomes og fire fourballs, som endnu ikke er spillet færdig, og man vil så tage hul på de 12 singler mandag klokken 10.05 dansk tid.
Europa er i øjeblikket bagud med 4-6, men fører alle de seks matcher, der blev sat i gang lørdag, men som ikke blev færdigspillet på grund af mørke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned