Kraftig vind udsætter OL-tenniskampe i Rio
Den kraftige vind over Rio betyder, at flere tenniskampe er udsat. Det rammer Caroline Wozniackis kamp.
En række kampe i tennisturneringen ved OL i Rio er søndag blevet udsat.
Det gælder blandt andre den kamp i herresingle, som skal spilles, før danske Caroline Wozniacki kan komme i kamp.
Nyhedsbureauet AFP meddeler, at alle tenniskampe på de udendørs baner blev udsat i 90 minutter.
De første kampe på banerne var sat til at skulle spilles fra klokken 16 (dansk tid), og arrangørerne forventer, at der kan spilles tennis igen udendørs fra klokken 17.30 (dansk tid).
Ifølge det norske nyhedsbureau skyldes udsættelserne en kraftig blæst, der blandt andet får bannere ved de udendørs baner til at flyve rundt.
Derfor kan der lige nu kun spilles tennis på Centre Court, som er en overdækket bane.
Caroline Wozniacki skal i første runde ved OL-turneringen møde tjekkiske Lucie Hradecká.
Tjekken er nummer 162 på verdensranglisten.
Danskeren stod i første omgang til at møde verdens nummer 83, Su-Wei Hsieh fra Taiwan, men hun forlod OL i Brasilien efter stridigheder med sit forbund.
Tidligere søndag valgte arrangørerne at aflyse al OL-roning ved bugten Rodrigo de Freitas Lagoon, som ligger tæt på den berømte strand Copacabana.
Også det skete på grund af kraftig vind.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned