Kraftige vindstød spolerer endnu et World Cup-skiløb
Kvindernes styrtløb blev søndag aflyst for anden dag i træk. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Heller ikke søndag kunne det lade sig gøre at gennemføre et styrtløb i højderne på Matterhorn.
Arrangørerne i de tynde luftlag har ikke haft heldet med sig de seneste uger, hvor fire World Cup-løb i alpint skiløb skulle have været afviklet på Matterhorn.
Ingen af dem er blevet til noget. Det står klart, efter at Det Internationale Skiforbund (FIS) søndag har oplyst på det sociale medie X, at stærke vindstød igen har fået juryen til at aflyst kvindernes styrtløb på det kendte bjerg på grænsen mellem Italien og Schweiz i 3700 meters højde.
Lørdag blev kvindernes første styrtløb i sæsonen aflyst af samme årsag. Og i sidste uge spillede vejret også hovedrollen i aflysningen af mændenes styrtløb to dage i træk.
Her fik kraftigt snevejr og blæst arrangørerne til at sløjfe stævnet.
I det hele taget har sæsonen indtil videre været hårdt ramt af aflysninger. Mændene kom først i gang med pointindsamlingen lørdag, hvor det lykkedes at gennemføre et slalomløb i østrigske Gurgl.
Den amerikanske indehaver af flest World Cup-sejre, Mikaela Shiffrin, fører kvindernes World Cup samlet med 190 point, mens østrigeren Manuel Feller efter lørdagens sejr er i front hos mændene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned