Kraftigt snevejr aflyser World Cup-afdeling
Petra Vlhova har vundet de seneste tre afdelinger i kvindernes alpine World Cup. Foto: Johann Groder/Ritzau Scanpix
Johann Groder/Ritzau Scanpix
Kvindernes Super G-konkurrence i schweiziske St. Moritz i weekenden er aflyst på grund af snevejr og blæst.
Weekendens Super G-konkurrencer i kvindernes alpine World Cup, der skulle have været afviklet i schweiziske St. Moritz, er blevet aflyst.
Kraftigt snefald og stærk blæst fik lørdag morgen arrangøren til at vurdere, at det ikke er muligt at gennemføre lørdagens konkurrencen. Det skriver nyhedsbureauet NTB.
I stedet satsede man i første omgang på at gennemføre søndagens Super G-konkurrence samme sted, men lørdag eftermiddag blev også den aflyst på grund af fare for sneskred.
De nu aflyste løb i St. Moritz var sæsonens første Super G-konkurrence, efter at der har været dystet i storslalom, slalom og parallel-disciplinen i de første fire afdelinger.
Slovakken Petra Vlhova er kommet bedst fra start med tre førstepladser og en tredjeplads. Derfor fører hun også den samlede World Cup-stilling klart.
Mændene afvikler to afdelinger i italienske Santa Caterina i denne weekend. Det sker i disciplinen storslalom.
Kroaten Filip Zubcic vandt lørdagens konkurrence efter et stærkt andet gennemløb.
Santa Caterina trådte til som vært, efter at der ikke var faldet nok sne i franske Val d'Isere.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker