Kragh Andersen bliver sportsdirektør på sit tidligere hold
Asbjørn Kragh Andersen kørte i fire år hos DSM, som tidligere gik under navnet Sunweb. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Asbjørn Kragh Andersen afbryder sin tilværelse i VVS-branchen for at blive sportsdirektør hos DSM.
Asbjørn Kragh Andersen besluttede i efteråret 2022 at afslutte sin cykelkarriere og forlod sporten helt. Men nu er han tilbage.
Han skal således være sportsdirektør på World Tour-holdet DSM, hvor han kørte i fire år frem til sit karrierestop.
Det oplyser holdet på sin hjemmeside.
Da Asbjørn Kragh Andersen stoppede sin aktive karriere som 30-årig, gik han i lære som VVS- og energispecialist i Kolding. Men nu skal det igen handle om cykelsport på fuld tid.
- Jeg havde muligheden for at blive en del af trænerteamet til 2023-sæsonen, men besluttede at tage en kort pause fra sporten. Men jeg har holdt tæt kontakt med holdet, siger Kragh Andersen.
Han fortæller, at han i høj grad kommer til at arbejde med DSM's udviklingshold, men at han også får opgaver på World Tour-holdet.
Det er Asbjørn Kragh Andersens kvaliteter som rytter, der har fået den ledende sportsdirektør, Rudi Kemna, til at tage ham i betragtning.
- Som rytter var han en, der kunne læse løbene godt og havde gode kvaliteter som kaptajn. Vi tror, at han kan overføre det til rollen som træner, siger Rudi Kemna.
Asbjørn Kragh Andersen hentede to sejre som professionel. Han er storebror til Søren Kragh Andersen, som fortsat kører for fuld udblæsning hos Alpecin.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker