Kriseramte Schalke henter schweizisk cheftræner
Christian Gross har tidligere været cheftræner i blandt andet Tottenham, Basel og Stuttgart. (Arkivfoto) Foto: Michael Buholzer/Reuters
Michael Buholzer/Reuters
Christian Gross skal forsøge at få den kriseramte bundesligaklub Schalke 04 på ret kurs.
Christian Gross er manden, der skal få Schalke 04 ud af klubbens store krise.
Søndag er den 66-årige schweizer blevet ansat som cheftræner i bundesligaklubben. Hans kontrakt løber til udgangen af sæsonen. Det skriver Schalke på Twitter.
Gross har senest stået i spidsen for saudiarabiske Al-Ahli, men har også en fortid i Stuttgart, Basel og Tottenham.
Han er kommet på noget af en opgave i Schalke. Den tidligere storklub er bare to kampe fra at tangere rekorden for flest kampe i træk uden sejr i Tysklands bedste række.
Den tilhører Tasmania Berlin, der i 1965/66-sæsonen ikke vandt i 31 ligakampe i træk. Schalke kom 19. december op på 29, da det mod Arminia Bielefeld endte 0-1.
Af samme grund er klubben fra Ruhr-distriktet begravet på Bundesligaens sidsteplads med blot fire point for 13 kampe.
Gross er Schalkes femte cheftræner siden starten af 2019.
Her blev Domenico Tedesco fyret i marts, hvorefter Huub Stevens tog over midlertidigt, indtil David Wagner tiltrådte i juli 2019.
Han blev fyret i september i år, og så tog Manuel Baum over. Baum blev fyret 18. december, hvorefter Huub Stevens igen har ageret midlertidig træner indtil Christian Gross' ansættelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned