Kristoff om brostenstriumf: Karrierens største bedrift
Alexander Kristoff, påskedag på sejrsskamlen i Oudenaarde i Belgien. Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/POLFOTO
Geert Vanden Wijngaert/AP/POLFOTO
Norske Alexander Kristoff indfriede sæsonens største mål ved at vinde Flandern Rundt.
Katusha-holdets norske sprinter Alexander Kristoff var urørlig, da han søndag kørte først over målstregen i brostensklassikeren Flandern Rundt.
På de sidste 25 kilometer af løbet delte han fronten sammen med hollænderen Niki Terpstra (Etixx-Quick Step), men i spurten var nordmanden som ventet klart stærkest.
- Det er nok den største bedrift, jeg har lavet. Det er stort at vinde her, når familien er her. Det har været et af sæsonens største mål, så det er en fantastisk følelse, siger Kristoff til norske TV2 ifølge nyhedsbureauet NTB.
Den 27-årige nordmand har vist fremragende form på det seneste. Tidligere på ugen sejrede han i etapeløbet Tre Dage ved Panne.
Derfor er han også en naturlig del af favoritfeltet til klassikeren Paris-Roubaix, der køres på søndag.
- Jeg håber at kunne vinde den, men lige nu er jeg meget glad for denne sejr. Jeg kan bedre lide Flandern Rundt, da jeg ofte må slide mere i Paris-Roubaix, forklarer Kristoff.
Det er andet år i træk, han vinder en af de store forårsklassikere. I 2014 triumferede han i Milano-Sanremo.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde