Kristoff slår Boasson Hagen i norsk sprintopgør
Alexander Kristoff vandt 1. etape i Arctic Race of Norway, mens Rasmus Guldhammer sluttede på sjettepladsen.
Hjemmepublikummet fik maksimal underholdning, da 1. etape i Arctic Race of Norway blev kørt torsdag.
Spurtopgøret blev nemlig et anliggende mellem de to norske stjerner Alexander Kristoff (Team Katusha) og Edvald Boasson Hagen (MTN-Qhubeka).
Her viste Kristoff sig en anelse hurtige end landsmanden, da de havde tilbagelagt etapens 213,5 kilometer med både start og slut i Harstad.
I slutfasen markerede det danske Cult Energy-hold sig flot, og Rasmus Guldhammer kørte over målstregen som nummer seks.
Michael Mørkøv, der er kaptajn for Tinkoff-Saxos hold i løbet, formåede ikke at vise sig frem, da løbet skulle afgøres.
Udbrydere forsøgte sig undervejs, men med cirka to kilometer tilbage var der samling i front udgjort af et decimeret felt.
Team Katusha satte sig i front for at aflevere Kristoff til sejr, og missionen lykkedes til fulde.
Kristoff tog dermed løbets førertrøje. I kraft af bonussekunder har han et forspring på fire sekunder ned til Hagen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker