Under det netop overståede håndbold-EM i Østrig blev der dømt et utal af angrebsfejl mod de forskellige mandskabers stregspillere.
Håndboldens elitedommere vil nemlig have bugt med stregspillernes hårde metoder ved at tilgodese forsvareren frem for angriberen.
En dommerlinje, der møder hård kritik fra Carsten Albrektsen, der er træner i den jyske storklub Bjerringbro-Silkeborg.
- Rigtig meget angrebsspil er bygget op om stregens screeninger. Det, der sker lige nu, er, at der nærmest er rovdrift på stregspillerne, og så er det, at der kommer kendelser, hvor man ryster på hovedet og tænker: Hvad var nu det? Jeg synes, at de skal bløde lidt op og give stregspillerne mere luft, siger Albrektsen.
Lars Ejby Pedersen er elitedommer og dømte ved europamesterskaberne i Østrig. Han mener ikke, at stregspillet har været mere i fokus i år end tidligere.
Dog mener han, at det er vigtigt at få ro på stregspillet, så man i fremtiden vil opleve færre svinestreger i kampens hede.
- Hovedsigtet er at skabe en fair chance for forsvaret, så vi får en renere kamp. For hvis forsvaret får den fornemmelse, at de har en fair chance, skulle det forhåbentlig gerne give den effekt, at de får lyst til at bruge mindre skrappe metoder over for stregspillerne, forklarer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned