Anders Lindegaard ser frem til at modbevise de kritikere, der har kaldt hans skifte fra norske Aalesund til Manchester United for uklogt.
Den 26-årige landsholdsmålmand frygter ikke, at han kommer til at blive fast bænkevarmer.
- Det har irriteret mig en smule, for der er da ikke nogen på denne planet, som ville sige nej den chance, jeg har fået i Manchester United, siger Anders Lindegaard til Ekstra Bladet.
- Der er forhåbentlig nogle skeptikere, der kommer til at sluge nogle kameler. Og det vil være verdens bedste følelse, fortæller målmanden, der kommer til at kæmpe med veteranen Edwin van der Sar om spilletid.
- Nu glæder jeg mig til at komme over og tilkæmpe mig pladsen som førstekeeper, så jeg kan vise alle, at jeg får fuldstændig ret, siger Lindegaard.
Målmanden, der har underskrevet en kontrakt af tre og et halvt års varighed, skal i december træne med i den engelske storklub, men han tiltræder først officielt til januar.
ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde