Kritikere vil bevare pres for forbedringer i Qatar efter VM

Klausuleret til brug i aviser/VM-tillæg fra og med 18. november.

---- ---- ---- ----

Det er vigtigt fortsat at italesætte behovet for forbedringer i VM-værtslandet Qatar på den anden siden af VM-finalen 18. december.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationer og flere vesteuropæiske fodboldforbund forud for tidernes nok mest omdiskuterede VM.

Allerede før den første bold er høvlet ukontrolleret ud af eget straffesparksfelt på et af de pompøse ørkenstadioner, har Qatar været genstand for massiv kritik.

Primært grundet spørgsmål om rettigheder for kvinder, LGBTQ-personer og de titusindvis af migrantarbejdere, der i et årti har bygget en gigantisk lufthavn, brede boulevarder, metronet, hoteller, fodboldstadioner og anden VM-relateret infrastruktur.

Menneskerettighedsorganisationerne Amnesty International og Human Rights Watch har råbt op, siden værtskabet blev tildelt i 2010.

Først i 2017 begyndte de at se små forbedringer i Qatar, fortæller politisk rådgiver i Amnesty Annette Stubkjær Rimmer.

Her gik Qatar med til at afskaffe Kafala-systemet, der binder migrantarbejdere til deres arbejdsgiver.

- Det var et stort skridt i sig selv, for Qatar er det første land i Golfen, der har afskaffet det. Men selv om systemet er afskaffet, er det ikke alle migrantarbejdere, der i praksis kan skifte job, siger hun og forklarer, at der for arbejderne følger en stor økonomisk udgift med et jobskift.

- Sådan er det også med flere andre af de små forbedringer, vi har set i Qatar. Det rammer nogle migrantarbejdere, men langtfra størstedelen. De kæmper med et strukturelt racistisk system i Qatar. Din race afgør stadig, hvor godt du bliver behandlet, og hvor meget du får i løn.

- Der er forskel fra branche til branche, og der er især sket forbedringer for dem, der arbejder på byggerier med relation til VM, siger Annette Stubkjær Rimmer.

Hun forventer, at medierne og omverdenens opmærksomhed på Qatar formentlig reduceres kraftigt efter VM. Derfor har Amnesty en vigtig opgave i at fastholde fokus.

Organisationen vil fortsat lave årlige rapporter om tilstanden i Qatar og sætte spot på ørkenstaten.

- Det er første gang, at vi kommer til at følge en kampagne så intensivt op efter en stor begivenhed.

- Vi er meget spændte på at se, om forbedringerne i Qatar bliver rullet tilbage efter VM. Vi har heldigvis ikke fået indikationer på, at det skulle være planen. Men vi ved jo, at Qatar lige nu bliver presset af hele verdens fokus, så vores opgave bliver at fastholde fokus efter VM, så Qatar kan blive ved med at tage skridt i den rigtige retning, siger hun.

Da Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), som har placeret VM i Qatar og bliver beriget af slutrunden, 4. november opfordrede VM-nationerne til at fokusere på fodbold frem for at være Qatar-kritiske, blev det prompte mødt af et modsvar i et brev fra ti europæiske fodboldforbund, herunder Dansk Boldspil-Union.

- Vi vil fortsætte med at udnytte momentum for positiv og progressiv forandring.

- Og vi vil fortsætte med at argumentere for afgørende forbedringer, og vi vil have en opdatering på de to centrale udestående spørgsmål, vi har diskuteret med Fifa i lang tid, lød det blandt andet i skrivelsen fra de ti forbund.

Alliancen refererer til en kompensationsfond for migrantarbejdere og et center i Doha, der skal arbejde for migrantarbejdernes rettigheder.

- At omfavne diversitet og tolerance betyder også, at man støtter menneskerettigheder, og menneskerettigheder er universelle og gælder overalt, skriver forbundene.

Presset fra fodboldforbund og menneskerettighedsorganisationer er vigtigt på den anden side af VM, mener Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game, der arbejder for gennemsigtighed og demokrati i sport.

Det vurderer han på bagkant af andre store sportsbegivenheder i lande, der krænker menneskerettigheder.

Her har værtskaberne ikke haft den ønskede effekt, der kunne flugte med den fortælling, som den idrætspolitiske top brægede ved tildelingen af værtskaberne.

- Der har været en gentagende fortælling i idrætsverdenen om sportens "force for good", men den forventning stemmer ikke overens med udfaldet.

- Tidligere IOC-præsident Jacques Rogge sagde før legene i Beijing i 2008, at afholdelsen af OL ville være et godt skridt i forhold til menneskerettighedssituationen i Kina, men det modsatte skete.

- Både før legene, hvor det kinesiske styre strammede grebet, og efter legene, hvis man kigger på de årlige analyser og reality checks fra Amnesty og Human Rights Watch, da Kina var OL-vært i 2008 og vinter-OL-vært i 2022.

- Der er ikke sket nævneværdige positive forandringer på menneskerettighedsområdet i Kina i løbet af de 14 år. Det er tværtimod gået den forkerte vej, siger Stanis Elsborg.

Han giver et andet eksempel.

- I Rusland eksisterede der også en fortælling om, at vinter-OL i 2014 skulle være med til at sætte fokus på menneskerettighedssituationen og LGBTQ-miljøet i Rusland, og at legene skulle være med til at forbedre forholdene.

- Det var ikke tilfældet, og det blev kun værre i årene frem mod fodbold-VM i 2018. Og det er heller ikke blevet bedre efter VM. Så billedet er faktisk det modsatte af, hvad man håber, siger han.

/ritzau/