Kritisk Ariël Jacobs trods sejr over Brøndby
FC København havde styr på kampen, holdt Brøndby fra store chancer, men vandt kun søndagens sene superliga-opgør med 1-0 i Parken.
Det behager ikke FCK-træner Ariël Jacobs helt.
- De første 20-25 minutter var gode, hvor vi var aggressive på den rigtige måde. Vi flyttede bolden rundt og skabte chancer. Men efter 1-0-målet gik vi ned i tempo.
- Det var ikke sådan, at Brøndby skabte chancer, men vi satte os selv i en farlig situation, hvilket jeg også sagde til spillerne i pausen, siger Ariël Jacobs.
Kris Stadsgaard blev matchvinder efter lidt over 10 minutters spil, men midtvejs i første halvleg fik værterne ned i tempo.
- Vi tabte tempo og aggressiviteten, men i begyndelsen af anden halvleg blev det lidt bedre.
- Brøndby begyndte måske at tro mere på dem selv, selvom de ikke skabte chancer. Men alle høje bolde, til Simon Makienok Christoffersen for eksempel, kan blive farlig, hvis en nedfaldsbold falder til en Brøndby-spiller, siger Ariël Jacobs.
Belgieren indrømmer, at han sukkede efter 2-0-målet undervejs.
- Som træner vil du altid have flere chancer. Vi havde fem-seks chancer, og vi skulle have scoret mål nummer to, hvilket ville have givet os mere ro i kampen, siger belgieren.
Med sejren fører FCK Superligaen tre point foran AaB.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker