Kroat sender Djokovic videre i sæsonfinalen
Marin Cilic (på billedet) slog onsdag John Isner, og begge kan fortsat gå videre i sæsonfinalen i tennis. Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Marin Cilic vandt i tre sæt over John Isner, og det var et resultat, der sendte Novak Djokovic i semifinalen.
Marin Cilic har gjort forarbejdet til at kunne nå en plads i semifinalen ved sæsonfinalen i tennis i London.
Kroaten vandt onsdag aften med 6-7, 6-3, 6-4 over amerikaneren John Isner i den hidtil længste kamp i turneringen.
Kampen var den første til at gå i tre sæt i turneringen indtil videre, og den varede to timer og et kvarter.
- Det var meget svært for mig i første sæt, det var hårdt. John spillede godt i den afgørende tiebreak, siger Cilic i et interview på banen.
- Jeg spillede godt i andet sæt og også i tredje og er meget tilfreds med sejren. Jeg fik lidt momentum i andet sæt, og jeg var nødt til at forblive tålmodig, forklarer kroaten.
Sejren til Cilic betød, at Novak Djokovic er sikker på at gå videre fra gruppen. Og det er måske ikke så tosset for Cilic, som skal møde Djokovic i sin sidste gruppekamp.
I og med at den serbiske verdensetter har vundet sine to første kampe og nu er videre til semifinalen, kan det måske tænkes, at han slapper lidt mere af end i de to første kampe.
Cilic skal kæmpe med Isner og tyskeren Alexander Zverev om at blive den anden spiller, der går videre fra gruppen.
Lige nu indtager Zverev andenpladsen og står med den bedste chance for at følge med Djokovic i semifinalen. Zverev skal møde Isner i sin sidste gruppekamp.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker