Kroat vender retur til Serie A og tager over i Lazio
Igor Tudor var senest træner for Marseille, som han førte til en tredjeplads i den franske liga i sidste sæson. (Arkivfoto). Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
Lazio har udpeget Igor Tudor som afløser for Maurizio Sarri, der sagde op i sidste uge.
Det bliver Igor Tudor, der overtager det ledige trænersæde i Lazio, meddeler Serie A-klubben på sin hjemmeside.
Den 45-årige kroat afløser Maurizio Sarri, der i sidste uge smed tøjlerne efter en stribe skuffende resultater.
- Lazio oplyser, at Igor Tudor fra i dag (mandag. red.) vil påtage sig rollen som træner for førsteholdet, lyder det kortfattet fra hovedstadsklubben.
Dermed vender Tudor tilbage til Serie A, hvor han tidligere har stået i spidsen for Udinese og Verona. Som aktiv havde han en lang spillerkarriere i Juventus, hvor han vandt to italienske mesterskaber.
Lazio, der blandt andre råder over danske Gustav Isaksen, er blot nummer ni i Serie A og får brug for en slutspurt i de sidste ni kampe, hvis det skal blive til europæisk fodbold efter sommerferien.
Igor Tudor har haft en omskiftelig trænerkarriere med en række forholdsvis korte ansættelser.
Han førte sidste år Olympique Marseille til en tredjeplads i den franske liga, men forlod klubben ved sæsonens afslutning.
Siden Maurizio Sarris opsigelse har Giovanni Martusciello haft chefansvaret i Lazio på midlertidig basis. Lørdag stod han på sidelinjen, da holdet hentede en tiltrængt 3-2-sejr over kriseramte Frosinone.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie