Kroatien giver VM-værtsnationen de første klø
Nogle nederlag er lettere at sluge end andre.
Spaniens 25-27-dukkert mod Kroatien ved VM i håndbold lørdag aften hører formentlig til blandt de mere spiselige af slagsen, for det kan hurtigt vise sig, at det er spanierne, der får mest glæde af resultatet.
Nu undgår Spanien nemlig alle medfavoritterne til VM-titlen indtil finalen, og så kan spillerne nok leve med at have skuffet det medlevende publikum i Madrid for første gang i denne turnering.
Værtsnationen kan godt nok rende ind i Serbien, men sølvvinderne fra sidste års EM har ikke imponeret voldsomt i denne turnering og bliver ikke regnet blandt favoritterne.
I stedet kommer Kroatien over i den turneringshalvdel, der ser klart vanskeligst ud, efter at verdensmesteren Frankrig fredag aften tabte til Tyskland.
Hvis alt går som forventet i 1/8-finalerne, skal Kroatien op mod Frankrig allerede i kvartfinalen, mens europamesteren Danmark venter i en eventuel semifinale.
Det er takken for, at kroaterne vandt det indledende gruppespils måske største kamp - den første, hvor to af guldfavoritterne har været i direkte duel.
Spanien førte langt hen i kampen, men Kroatien vandt til sidst efter en tæt kamp, hvor ingen af de to hold viste tydelige tegn på at spille for at tabe.
Kampens topscorer blev kroaternes højrefløj Ivan Cupic, der scorede otte gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker