Mandagens kampe ved EM i herrehåndbold i Serbien var præget af stor jævnbyrdighed, og det mærkat kunne især sættes på opgøret mellem Island og Kroatien i gruppe D.
Kampen sluttede med kroatisk jubel på grund af en 31-29 sejr efter 14-15 ved pausen.
Island kom rigtig fint i gang og førte i løbet af første halvleg flere gange med tre mål. 11-8 og 13-10 hed to af halvlegens mange føringer i islandsk favør.
Kroaterne er kendt som sløve startere i både hver enkelt kamp og hver enkelt slutrunde, men det gik hurtigt op for kroaterne, at de ikke kunne lege sig igennem kampen mod de hårdt fightende spillere fra vulkanøen.
Balkan-mandskabet fik kontakt inden pausen, og de to hold fulgtes pænt ad i hele anden halvleg.
Fem minutter før tid bragte Island sig i front med 28-27, men herefter scorede kroaterne fire gange og afgjorde dermed kampen.
Der var ligeledes stor spænding i den anden af mandagens sene EM-kampe, som stod mellem Rusland og Ungarn i gruppe C, der også tæller Spanien og Frankrig.
Ungarn førte 30-27 med syv minutter igen, men Rusland scorede fire mål i træk og bragte sig dermed foran. Ungarn fik dog udlignet til 31-31, som blev kampens resultat.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker