Kroatiens herrelandshold i håndbold står i en underlig situation dagen inden den afgørende kamp i mellemrunden ved EM i Østrig.
Holdets træner Lino Cervar brugte ifølge sporten.dk onsdagens pressemøde på at fortælle, at han stopper som træner, når EM slutter for Kroatiens vedkommende.
- Jeg siger hermed op som landstræner. Jeg har lige fortalt spillerne det. Jeg gider ikke mere. Der er ingen af jer, der tror på mig eller mit projekt. Så kan det sgu være lige meget. Så vil jeg ikke bruge flere kræfter på det her, sagde Cervar ifølge sporten.dk til de kroatiske journalister.
Den mangeårige landstræner skulle være træt af at blive mødt med kritik af et hold, der først skal toppe ved OL i London i 2012. Spillerne var først blevet orienteret om Lino Cervars beslutning kort inden mødet.
Cervar debuterede som landstræner i 2002 og førte holdet til VM-guld året efter, ligesom det også blev til guld ved OL i Athen i 2004. Desuden er det blevet til to VM-sølvmedaljer, ligesom han også stod i spidsen for det hold, der tabte EM-finalen i 2008 til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde