Kroatisk sejr fastlægger Danmarks VM-mellemrunde
Luka Cindric - til højre - blev med ni scoringer afgørende for det kroatiske landshold i 36-24-sejren over Marokko. Kroatien tager to point med over i mellemrunden, hvor Danmark, Bahrain og Belgien venter. (Arkivfoto). Foto: Mikael Fritzon/Ritzau Scanpix
Kroatien sendte Marokko ud i mørket ved VM i herrehåndbold, og tog samtidig USA med over i mellemrunden.
Danmark skal ved VM i herrehåndbold i Sverige og Polen møde Egypten, Kroatien og USA i mellemrunden.
Det blev afgjort tirsdag aften, da Kroatien slog Marokko med 36-24 i den sidste indledende gruppekamp i turneringens gruppe G.
Derfor går Kroatien videre til mellemrunden, og det blev samtidig USA's redning ved slutrunden. Amerikanerne fik nemlig en ordentlig omgang i den egyptiske håndboldmaskine tidligere tirsdag aften og tabte med 16-35.
Derfor behøvede USA kroatisk hjælp, hvis amerikanerne skulle videre til mellemrunden.
Selv om kroaterne i begyndelsen af opgøret mod Marokko var i problemer og bagud med fem mål, spillede favoritterne sig tilbage i kampen.
Kroatien bragte sig i front i slutningen af første halvleg og gik til pause med 15-13 på tavlen. Derefter slap Kroatien aldrig føringen igen og vandt sikkert med 36-24.
Egyptens har vundet alle tre kampe i det indledende gruppespil. Den overlegne præstation betyder, at egypterne har maksimumpoint med over i mellemrunden lige som Danmark.
Kroatien tager to point med over i mellemrunden, og USA avancerer uden point på kontoen.
Fra Danmarks gruppe går Bahrain videre med to point. Belgien får ikke point med over i næste fase af turneringen.
Danmark åbner mellemrunden mod Kroatien torsdag, inden USA venter lørdag, mens mellemrunden afsluttes med en kamp mod Egypten på mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde