Kroatisk træner før EM-brag: Spanien er mere end tiki-taka
Zlatko Dalic og Luka Modric har arbejdet sammen på det kroatiske landshold siden 2017. I 2018 nåede kroaterne VM-finalen, og i 2022 blev det til VM-bronze. Foto: Petr David Josek/Ritzau Scanpix
Spanien har udviklet sin stil i de senere år, mener Kroatiens Zlatko Dalic inden det store brag lørdag.
Spanien og Kroatiens møde i Berlin lørdag aften er det på papiret nok største møde i gruppespillets første runde, og det bliver med et spansk hold under udvikling.
Det mener Kroatiens landstræner, Zlatko Dalic.
- De spillede tiki-taka med stor boldbesiddelse og tvang stilen igennem i kampene. De ødelagde og udmattede deres modstandere. Nu er det lidt anderledes.
- De har en angriber, de har Álvaro Morata, og de har hurtige spillere på kanterne. De spiller mere frem ad banen - og hurtigere, siger Dalic ifølge Reuters.
Ud over Spanien og Kroatien tæller gruppe B også Italien og Albanien.
For 19. år i træk er Luka Modric nøglespiller for Kroatien, og han kommer til slutrunden efter netop at have vundet sit fjerde spanske mesterskab og sin sjette Champions League-titel med Real Madrid.
Med Kroatien har han vundet sølv og bronze ved VM.
- Jeg har altid sagt, at hvis nogen havde givet mig et stykke papir og bedt mig om at skrive ned, hvad jeg ville opnå i min karriere, så ville jeg ikke turde skrive disse ting ned.
- Jeg forventede det slet ikke. Men efter så mange år er jeg her stadig, og det er jeg glad for, siger 38-årige Modric, der står noteret for 175 kampe og 25 mål for nationalmandskabet.
Kroatien tabte sidste år Nations League-finalen til Spanien efter 0-0 og en straffesparkskonkurrence.
I 2021 tabte kroaterne 3-5 til spanierne efter 120 minutter i Parken i en medrivende EM-ottendedelsfinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker