Krohn-Dehli afviser: Jeg er ikke landsholdets ædedolk
Michael Krohn-Dehli er blevet drillet en smule af landsholdskammeraterne de seneste dage inde på Dansk Boldspil-Unions hjemmeside forud for årets sidste landskamp i aften mod Norge.
Den stærke venstrekant har blandt andre fået en stikpille fra William Kvist, der mener, at Krohn-Dehli vejer to-tre kilo for meget.
Kasper Schmeichel vurderer, at Celta Vigo-spilleren er den på landsholdet, der spiser mest.
Det hele er naturligvis sagt i sjov, men så alligevel.
Spørgsmål: Er du en grovæder, Krohn-Dehli?
- Jeg synes ikke, at det er så slemt, men man skal jo have noget at spise, men jeg grovæder ikke. Jeg spiser, hvad der er tilpas, siger venstrekanten, mens blandt andre Niki Zimling og Andreas Bjelland lytter med.
Celta Vigo-spilleren mener selv, at han får brændt alle kalorierne af til træning.
- Der er jo nogen, der arbejder her på holdet, når man er til træning. Der er andre, der ikke rigtigt laver noget, siger han og kigger over på holdkammeraterne.
Spørgsmål: Hvis du så skulle pege på en grovæder på holdet, hvem skulle det så være?
- Nu er det ikke fordi, at han sidder lige ved siden af mig, men Andreas Bjelland har rimelig tit hånden nede i kagedåsen, og det er lige meget, om det er inde hos fysioterapeuten eller inde på værelset, hvis der står kage eller sådan noget.
Spørgsmål: Kvist mener, at du vejer to-tre kilo for meget. Hvad siger du til det?
- Jeg ved faktisk ikke, hvor maden bliver af, for jeg kunne godt tage lidt på, siger Krohn-Dehli.
Kampen mod Norge bliver fløjtet i gang i Herning klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker