Sammen med William Kvist, Niki Zimling og Christian Eriksen er Michael Krohn-Dehli nomineret til prisen som årets fodboldspiller i Danmark.
Brøndby-profilen er meget glad for den anerkendelse.
- Det er selvfølgelig en kæmpe ære, som jeg er stolt over. Jeg tror ikke, jeg skal svare på, hvem der har fortjent at få titlen. Men jeg ville da være dum, hvis jeg stemte på andre end mig selv, siger kantspilleren.
- Jeg kunne godt tænke mig at vinde. Alle kandidaterne er gode og har gjort det godt, fortæller Michael Krohn-Dehli.
På landsholdet har han i løbet af 2011 bidt sig fast som venstre kant i startopstillingen, og han har leveret vigtige aktioner.
1-0-målet i 2-1-sejren i Parken over Portugal, som sendte Danmark til næste års EM, er selvfølgelig højdepunktet.
- Lidt kom det bag på mig, at jeg blev nomineret, men jeg har gjort det godt og spillet mange gode landskampe. Jeg har også spillet godt for Brøndby.
- 2011 har været mit gennembrudsår på landsholdet, hvor jeg har spillet de fleste kampe, og jeg er stolt over at have været med på det hold, som har kvalificeret Danmark til EM, siger Michael Krohn-Dehli.
Vinderen findes ved Dansk Fodbold Award 7. november på TV2, og det er udelukkende fansene, der via stemmer afgør, hvem der vinder.
Et udvalg hos Dansk Boldspil-Union (DBU) har fundet frem til de fire nominerede.
Sidste år var det Dennis Rommedahl, som i dag er holdkammeret i Brøndby med Michael Krohn-Dehli, der vandt titlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned