Krohn-Dehli bliver slemt skadet i Sevilla-remis
Den danske landsholdsspiller blev alvorligt skadet, kort tid efter at han kom på banen mod Shakhtar Donetsk.
Sevilla-spilleren Michael Krohn-Dehli kom torsdag aften ud for et slemt uheld, cirka ti minutter efter at han var blevet skiftet ind i Europa League-semifinalen ude mod Shakhtar Donetsk.
Den 32-årige danske fodboldspiller pådrog sig en alvorlig knæskade cirka 20 minutter før tid, og han måtte lade sig transportere ud af banen.
Sevilla fik 2-2 i kampen, så klubben fik et fint resultat med til returkampen i Spanien om en uge.
Klubben har vundet Europa League de seneste to sæsoner.
Spanierne fik en drømmestart, da Vitolo scorede allerede efter fem minutter.
Kevin Gameiro assisterede ved scoringen, hvor Vitolo modtog bolden og trak ind i banen, før han sendte bolden mellem benene på Shakhtar-målmand Andriy Pyatov.
Midtvejs i første halvleg fik Shakhtar udlignet til 1-1.
Marlos modtog bolden i løb mod mål, og efter en brysttæmning sendte brasilianeren bolden ind helt ude ved stolpen.
Ti minutter før pausen kom værterne foran 2-1, da Taras Stepanenko headede bolden i mål.
Et kvarter efter pausen kom Michael Krohn-Dehli på banen, men danskeren kom altså hurtigt slemt til skade.
Otte minutter før tid fik Kevin Gameiro udlignet til 2-2 på et straffespark, så Sevilla har et fornuftigt resultat før returkampen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker