Michael Krohn-Dehli var yderst tæt på at bringe Brøndby foran med 2-0 i anden halvleg i returopgøret mod Hertha Berlin. Havde han scoret, var Brøndby formentlig gået videre til gruppespillet i Europa League, men scoringen faldt ikke, og i stedet for faldt danskerne som hold.
Heldigvis har han og holdkammeraterne ikke længe til at fordøje skuffelsen.
- Jeg ved godt, at havde jeg scoret, så var vi nok gået videre, så det er super ærgerligt. Men heldigvis har vi snart noget at se frem til, siger midtbanespilleren med henvisning til søndagens SAS Liga-kamp i Parken mod FC København.
- Men vi skal lige have lidt tid til at synke denne skuffelse, lyder det fra Michael Krohn-Dehli.
Brøndby, som havde vundet det første opgør hjemme med 2-1, kom foran 1-0 i Berlin kort efter pausen. Den føring holdt til 15 minutter før slutfløjt og med tre sene scoringer, gik tyskerne videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker