Krohn-Dehli og Celta Vigo redder sig til sidst
Michael Krohn-Dehli kan støde til fodboldlandsholdet med ro i sindet.
Sammen med holdkammeraterne fra Celta Vigo lykkedes det lørdag aften midtbanespilleren at redde tilværelsen i Primera Division i sidste spillerunde.
Her kravlede oprykkerne fra Celta Vigo over nedrykningsstregen med en 1-0-hjemmesejr over Espanyol samtidig med, at en anden oprykker - Deportivo La Coruña - hjemme tabte 0-1 til Real Sociedad.
Resultaterne betød, at Celta Vigo lige akkurat sluttede på 17.-pladsen, der var nok til redning. Deportivo La Coruña rykker ned sammen med Real Zaragoza og Real Mallorca.
Real Sociedad sluttede sæsonen på en overraskende fjerdeplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen.
Krohn-Dehli er udtaget til landsholdet, som senere på måneden møder Georgien og Armenien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde