Krohn-Dehli og Sevilla får uafgjort i danskermøde
Det endte uden mål mellem Basel og Sevilla, mens Simon Kjær og Fenerbahce sejrede i Europa League.
Sevilla kan fortsat gøre sig forhåbninger om at vinde Europa League for tredje år i træk.
Den spanske fodboldklub spillede torsdag aften 0-0 ude mod FC Basel i den første af to kampe i ottendedelsfinalerne.
Danske Michael Krohn-Dehli spillede hele kampen for Sevilla, der kort før tid fik Steven N'Zonzi udvist efter gult kort nummer to.
Den tidligere OB-forsvarer Daniel Høegh blev skiftet ind for FC Basel i de afsluttende minutter.
Simon Kjær var på det sejrende hold, da Fenerbahce vandt 1-0 hjemme over Braga fra Portugal.
Mehmet Topal scorede sejrsmålet for tyrkerne otte minutter før tid.
Ukrainske Shakhtar Donetsk vandt 3-1 hjemme over belgiske Anderlecht og fik således sikret sig et godt udgangspunkt før returkampen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned