Krohn-Dehlis Celta taber bundskraber og er nu sidst
En sejr eller bare et point i mandagens bundopgør mod Mallorca ville have betydet rigtigt meget for Primera Division-oprykkerne Celta Vigo og landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli.
Men skæbnen - og Mallorcas Giovani Dos Santos - var hård ved Celta Vigo, der tabte opgøret 0-1 på et mål scoret i dommerens tillægstid.
Resultatet betyder, at de to klubber bytter plads, så det nu er Celta Vigo, der ligger sidst i ligaen.
Klubben har 24 point, mens Mallorca og Zaragoza har 27 point. En lille trøst er det dog, at der kun er fire point op til stregen, hvor Granada har 28 point.
Celta Vigo møder mandag Zaragoza hjemme i et opgør, hvor en sejr nærmest er påkrævet for at kunne tro på, at holdet klarer skærene og bliver i den bedste række. Der restere syv spillerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned