Krohn-Dehlis klub vinder afgørende nedrykningskamp
Den spanske klub Celta Vigo med landsholdsspilleren Michael Krohn-Dehli på holdet tog sent mandag aften et vigtigt skridt i kampen for overlevelse i den bedste spanske række.
Celta Vigo vandt hjemme over en anden nedrykningskandidat Zaragoza med 2-1. Det betyder, at de to klubber bytter plads, så det nu er Zaragoza, der skraber bunden i tabellen. Begge har 27 point, men Celta Vigo har en bedre målscore.
Zaragoza kom ellers bedst fra start, da Christian Sapunaru nettede efter 26 minutters spil. Men hjemmeholdets Sanchez Alex Lopez fik udlignet cirka 10 minutter efter, og i kampens sidste minut fik Celta Vigo det afgørende sejrsmål.
Krohn-Dehli og Celta-spillerne møder i næste kamp Levante på udebane, og med få spillerunder tilbage skal Celta Vigo stadig levere flere sejre for at holde liv i målsætningen om at blive i La Liga.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde