Per Krøldrup vil sent glemme sin indsats i onsdagens Champions League-ottendedelsfinale mellem Fiorentina og Bayern München.
Den danske landsholdsspiller oplevede både rollen som skurk og helt. Skurk blev han, da han begik straffespark, og helt blev han, da han scorede Fiorentinas mål til 1-1, som længe lignede kampens resultat.
Men med en sen scoring fik Mirosla Klose scoret til 2-1 for Bayern München i en situation, hvor han stod i åbenlys offside.
Første scene med Krøldrup i hovedrollen fandt sted i første halvlegs tillægsminutter, da han kantede Bayerns Franck Ribéry, der havde taget et dybt løb ind i det centrale Fiorentina-forsvar.
At dommeren fløjtede straffesparket, var dog noget forunderligt, for Bayern scorede i den efterfølgende sekvens, men den brug af fordelsreglen anvendte kampens norske dommer altså ikke.
Det rystede dog ikke Arjen Robben mere, end at han sikkert scorede på straffesparket.
Den føring sørgede Krøldrup imidlertid for, at der blev udlignet, da han i det 49. minut var over en løs bold efter et hjørnespark og med et fladt spark scorede til 1-1.
Trods nederlaget på 1-2 er udgangspunktet ikke helt tosset for Fiorentina forud for returkampen den 9. marts i Firenze.
Her må Fiorentina undvære Massimo Gobbi, der fik direkte rødt kort for at hamre en albue op i hovedet på Bayerns Arjen Robben.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde