Kronprins Frederik ønsker Caroline Wozniacki tillykke med torsdagens sejr, der betyder, at danskeren slutter 2010 som verdens bedste kvindelige tennisspiller.
Samtidig mener kronprinsen, at næste mål for Wozniacki må være at vinde Australian Open, French Open, Wimbledon eller US Open.
- Stort tillykke til Caroline Wozniacki, der ved at afslutte året som verdensetter i tennis markerer noget nær en perfekt sæson.
- Hun har cementeret sin plads blandt verdens bedste kvinder i tennis, og nu bliver den næste store udfordring at vinde en grand slam, siger kronprins Frederik i en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund, hvor han er protektor.
Også forbundets formand, Henrik Klitvad, roser Wozniackis præstation.
- Carolines bedrift er mageløs og det største, der er overgået dansk idræt i 2010, siger Klitvad.
Torsdagens sejr over italienske Francesca Schiavone betyder, at Wozniacki fortsat er med i kampen om at vinde sæsonfinalen i Doha.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker