Den nyudpegede IOC-kandidat kronprins Frederik fortæller nu om sin olympiske dagsorden.
Det er sundheden, det handler om for IOC-kandidaten kronprins Frederik. Den 41-årige danske tronarving har de seneste år iagttaget en usund amerikansk-inspireret levevis blandt vestlige unge og dens direkte negative konsekvenser som overvægt og sukkersyge.
- Her håber jeg at kunne bruge IOC som en platform til blandt andet at motivere børn og unge til at dyrke motion. Det giver livskvalitet og medfører automatisk en sund levevis, siger kronprins Frederik i et interview med B.T.
Det kan blive en stor udfordring for kronprinsen at få de unge mennesker i tale, da den gennemsnitlige OL-tv-seer er 40 år.
- Det er et faresignal for de olympiske lege, som skal fortsætte flere hundrede år frem i tiden, siger han.
Samtidig slår kronprinsen fast, at IOC har sin berettigelse som kommerciel organisation.
- I 1976 var IOC nærmest bankerot. Vi bliver nødt til at kommercialisere det her foretagende, sagde man. Og blandt andet derfor er man havnet, hvor man er nu, med en sportsbegivenhed, der er eftertragtet overalt på kloden, siger kronprinsen.
Om kronprinsen, hvis kandidatur blev godkendt torsdag, bliver medlem af IOC afgøres i København til oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned