Det nyvalgte danske medlem af den internationale olympiske komité (IOC), kronprins Frederik, forsvarer IOC's bestyrelses beslutning om at lade den kontroversielle sydkoreaner Kun-Hee Lee genindtræde som medlem.
- Kun-Hee Lee har fået den samme sanktion som andre IOC-medlemmer, der efter lignende sager også er blevet benådet i deres hjemland.
- Og IOC holder altså godt øje med alle de sager, der er af den slags, siger kronprins Frederik til Ekstra Bladet.
Kun-Hee Lee har været væk fra den olympiske familie i halvandet år, efter at han ved retsinstanser i hjemlandet blev idømt en rekordstor bøde og betinget fængsel i tre måneder.
Sydkoreaneren blev dømt for skattesvindel og ulovlig aktiehandel til omkring en halv milliard kroner, men Kun-Hee Lee er nu blevet benådet af Sydkoreas præsident.
- Det er svært for IOC at gøre andet, når Kun-Hee Lee er benådet af præsidenten i sit hjemland. For dermed er han jo frikendt i de sager, han var dømt i.
- Men han har fået en løftet pegefinger af IOC, og han må ikke være medlem af noget udvalg i fem år, siger kronprins Frederik.
Den danske kronprins er ankommet til Vancouver i Canada for at følge vinter-OL. Her vil han forsøge at komme i udvalg, der har med ungdommens idrætsdyrkelse at gøre.
- Men de nye IOC-medlemmers udvalgsposter fordeles først på sessionens sidste dag, når den øvrige dagsorden er overstået. Så jeg ved endnu ikke, hvor jeg kan få en plads, siger kronprins Frederik.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet