Danmarks kommende konge, kronprins Frederik, er klar til at stå frem med sine mærkesager, når der til oktober er valg til IOC i København.
Kronprins Frederik har mødt megen kritik for sit kandidatur til den internationale olympiske komité, IOC. Men Danmarks kommende regent har alligevel tænkt sig stille op på valg med en række mærkesager i forbindelse den kommende IOC kongres i København til oktober.
- Jeg føler mig godt rustet og klar til opgaven. Jeg vil godt kalde det en eksamen, og derfor har jeg brugt lang tid på at forberede mig og blive klædt på til opgaven, så stoffet nu ligger under huden. Der synes jeg, at jeg er mere end et godt stykke på vej, siger Kronprins Frederik til bt.dk.
Ifølge avisen blev Danmarks fremtidige konge torsdag godkendt af IOC som officiel kandidat til kongressen, der finder sted i dagene fra den 7. til den 9. oktober.
Den danske plads i IOC er blevet ledig efter Kai Holm, der stoppede på grund af alder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned