Det bekræfter kongehusets kommunikationschef Lene Balleby over for Ritzau.
- Som det ser ud lige nu, er det planen, at kronprinsen deltager, siger hun og fortsætter:
- Som det er almindelig praksis, vil kongehuset naturligvis følge regeringens linje.
Den danske regering med kulturminister Uffe Elbæk (R) i spidsen har indtil nu afvist at boykotte kampene i Ukraine, selvom andre lande har rejst spørgsmålet om, hvorvidt politiske repræsentanter bør overvære kampene.
Den internationale bekymring om, at demokratiske frihedsrettigheder ikke bliver respekteret i landet er særligt bluset op med fængslingen af Ukraines forhenværende premierminister Julia Timosjenko.
Timosjenko blev i oktober idømt syv års fængsel for magtmisbrug - efter eget udsagn på baggrund af en politisk dom.
I fængslet er Timosjenko angiveligt blevet mishandlet og har lidt under voldsomme rygsmerter. Timosjenko blev onsdag flyttet fra fængslet i byen Kharkiv til et hospital i samme by.
I netop Kharkiv skal Danmark efter planen spille sin første kamp mod Holland d. 9. juni.
Slutrunden starter 8. juni, og finalen spilles 1. juli i den ukrainske hovedstad, Kiev.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde